Source-IT er et samarbejde
Source-IT er ikke et interessentskab eller en juridisk person, men et “kommercielt/videnskabeligt samarbejde”. Det er et fællesforskningssamarbejde, som er initieret af GTS instituttet DELTA og RUC.
Finansiering
Centerkontrakten finansieres 50% af de deltagende virksomheder og 50% af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og den offentlige bevilling går til at dække 100% af RUC’s udgifter, samt til 75% af DELTA’s udgifter. Det samlede budget er på 16,8 mio. kr.
Resultaterne skal komme erhvervslivet til gode
Resultaterne fra projektet er bestemt til kommerciel udnyttelse i det danske erhvervsliv, og projektet er forpligtet til at offentliggøre resultaterne i rapporter, på konferencer, seminarer og lignende. Dog er partnerne underlagt hemmeligholdelse for så vidt angår viden af direkte forretningsmæssig karakter.
Projektdeltagere
- Danske Bank, PBS og CSC Healthcare, som leverer erfaringerne og afprøver de modeller, som opstilles gennem projektet, og får et løbende udbytte af arbejdet med projektet. Virksomhederne deltager også i såvel den forskning som udvikling, der foregår i projektet.
- RUC, som leverer viden og skaber og dokumenterer nye modeller.
- Videncenteret DELTA, som faciliterer hele projektet og afprøver de nye modeller sammen med virksomhederne samt sørger for at fastholde projektet på udvikling af kommercielle ydelser og produkter.
| At udvikle værktøjer og metoder, i relation til sourcing så danske virksomheder opnår bedre IT innovation. At undersøge følgende hovedspørgsmål videnskabeligt:
|


